Æbleskiver fra Sønderjylland

 Ingredienser

Dej:
hvede- eller speltmel 625 g, fint sigtet
gær ½ pakke (ca. 20 g)
lys rørsukker 20 g
fint salt 10 g
stødt kardemomme 5 g
cognac 50 g
æggeblommer 5 stk.
æggehvider 5 stk., pisket helt stive
mælk ca. 750 g
smør 125 g, smeltet

Fyld:
svesker 500 g
lys rørsukker 1 spsk.

Fyld fremgangsmåde
Sveskerne sættes i blød natten over.
Dagen efter hældes væden fra, og sveskerne moses til en jævn konsistens.
Tilsæt lidt rørsukker.

Stegning fremgangsmåde

Til stegning lige dele smeltet smør og svinefedt

Gæren smuldres ganske fint i melet.
Rørsukker, salt og kardemomme blandes i.

Rør æggeblommer, cognac og mælk grundigt
sammen, og pisk det derefter i melblandingen. Rør nu det smeltede smør i dejen, hvis konsistens skal være ret tyk.

Lad æbleskivedejen hæve en times tid, og vend derefter de stift piskede æggehvider i.

Forvarm æbleskivepanden.

Dryp lidt smeltet smør-fedt i hvert hul, fyld hullerne med dej og læg en lille tsk. sveskemos i hver æbleskive.
Vend æbleskiverne og bag dem, til de er smukt gyldne.

Æbleskiverne serveres i et stort fad med et let drys flormelis over skiverne.

PS. Sveskefyldet kan erstattes af æblemos

 

Æbleskiver fra Sønderjylland

  Borbye.com - opskrifter på nettet