Boller i selleri

Ingredienser 4 personer

500 g hakket svinekød
1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg
½-1 dl hvedemel
1½ dl mælk

1 selleri, ca. 500 g
30 g smør eller margarine
4 spsk mel
1 dl mælk eller fløde
persille

Fremgangsmåde:
Rør kødet med salt. ca 3 minutter.
Tilsæt peber, æg og revet løg.
Tilsæt melet. Rør herefter mælken i.
Form farsen til kødboller med en dessertske og kog dem ved svag varme 7-8 minutter i ½ l kogende letsaltet vand under låg. Tag bollerne op med hulske og lad dem dryppe af. Gem kogevandet.

Skær sellerien i tern på ca. 1x1x1 cm.
Kog dem møre i kogevandet fra kødbollerne i 8-10 minutter.

Smelt smørret i en gryde.
Rør melet i og kom 5 dl kogevand i under piskning.
Pisk mælk eller fløde i og lad saucen koge nogle minutter.
Smag til med salt og peber.
Kom kødboller og selleri i saucen og varm dem igennem.

Drys hakket persille over eller server det til.

Boller i selleri

  Borbye.com - opskrifter på nettet