Bornholmsk biksemad

Ingredienser 4-6 personer

10 røgede sild
10 kolde kogte kartofler
4 løg i skiver
4 tomater
smør

 Fremgangsmåde

Sildene pilles meget omhyggeligt, så alle benene er væk.
Smørret el. margarinen brunes, og løgringene steges til de er gyldne, hvorefter kartoflerne der er skåret i store tern blandes i, hvorefter det brases godt igennem.
Til sidst blandes de røgede sild og tomatskiverne i.
Server med spejlæg.

------------------------------
Borbye.com - opskrifter på nettet