Butterdejskage
med creme og marcipan

Ingredienser 10-12 kager

6 stk færdiglavede butterdejsplader

Fyld
1 brev kagecreme
5 dl sødmælk
125 g marcipan

æg til pensling
kanelsukker
1 pose mandelflager

 Fremgangsmåde:

Tilbered kagecremen efter anvisningen på pakken.
Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse, og del den i 10 lige store kvadrater.
Læg en skefuld afkølet kagecreme på hver dejkvadrat.
Læg marcipanen ovenpå, fold hjørnerne ind mod midten, og tryk dem fast.
Pensl kagerne med sammenpisket æg, og drys med kanelsukker samt mandelflager.
Bag kagerne midt i ovnen
ca.15 min. ved 200 grader

Butterdejskage med Creme Marcipan

  --------
Borbye.com - opskrifter på nettet