Wienerbrød

Ingredienser

25 g gær
1 1/2 dl koldt vand
1 æg
1 spsk sukker
1/4 tsk groft salt
ca 5 dl hvedemel
250 g smør

 Fremgangsmåde

Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt æg, sukker og salt.
Bland melet i lidt ad gangen, til dejen har en let og smidig konsistens.
Sæt den til hævning et kvarter.
Rul dejen ud til en firkant, 1 cm tyk.
Kom flager af smørret på - lidt fra kanterne og fold de fire dejhjørner indover.
Rul dejen let og fold den i tre lag.
Læg den i køleskab et kvarter.
Rul atter dejen ud og fold den i tre lag.
Læg den koldt et kvarter - gentag dette 3-4 gange.

Dejen, der er en fed gærdej, hvor fedtstoffet rulles ind, giver en bladet og sprød konsistens.
Fra grunddejen kan der formes spandauere, kamme, horn snegle m.m.



------------------------------
Borbye.com - opskrifter på nettet