E 100

 

Curcumin (gurkemejefarve)
E 100 udgør en vigtig del af karryCurcumin
(Turmeric, Gurkemejefarve)
udtrækkes fra gurkemejerod,
hvor det er det farvende element.
Gurkemeje er et meget almindeligt og
anvendt krydderi, og udgør også en
vigtig del af karry.
Curcumin anvendt som tilsætningsstof
giver en gul til orange farve.
Det officielle navn på positivlisten var
tidligere gurkemejefarve.

Bruges til bl.a. smør, ost, sennep, bagværk, karry, te og retter fremstillet af ris. (ingen bivirkninger registreret)

E 101(i)

  

Riboflavin
Vitamin B2. Vigtig for blandt andet enzymdannelsen

Bruges bl.a. til fødevarer, der indeholder: supper, pasta, fløde, is, mayonnaise. (ingen bivirkninger)

E 101(ii)

  

Riboflavin-5-phosphat

E 102

 

Tartrazin
(FD & C Yellow no 5).
Syntetisk, gult farvestof.

Pulverform bruges til sodavand, is, frugt essenser, sennep, sirup, slik ...
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner, især hos astmatikere og følsomme over for aspirin.

E 104

 

Quinolingult
(D&C Yellow no. 10).
Syntetisk, gult farvestof.

Sodavand, budding pulver, røget fisk ...
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner.

E 110

 

Sunset Yellow FCF
( Orange Yellow S, FD&C Yellow no 6). E-nr. 110. Syntetisk, gult farvestof.

Abrikos marmelade, kiks og kager, supper, chokolade, mælk. Mulige bivirkninger omfatter reaktioner som allergi, især i tilfælde af intolerance over for aspirin. Kræftfremkaldende.

E 120

  

Carminer (carminsyrer)
Stoffet udvindes af rygskjoldet fra skjoldlus. Kan evt. være HARAM da det udvikles fra hunlus.

Varer der indeholder alkohol, syltetøj.
Mulige bivirkninger er ikke kendt på de koncentrationer, der anvendes på maden selvom det anbefales ikke at indtage den. En anden kontrovers er hvis du kan forårsage eller forværre hyperaktivitet.
Vi skal tage hensyn til de dyr, hvis vi er vegetarer eller ikke ønsker at spise eller bruge noget, der kommer fra dyr. Husk også en del af sammensætningen af nogle kosmetiske og nogle læbestifte (se sammensætningen af kosmetiske produkter). Nogle mennesker oplever, at denne farve kosmetik virker allergisk over for dem.

E 122

 

Azorubin (carmoisin)

Slik, is, kager, supper og færdigretter
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner. I forsøg med mus blev observeret anæmier, lymfomer og tumorer. Mistanke om, trods den begrænsede mængde oplysninger, vi har.

E 123

 

Amaranth
Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen

Forbudt i USA og USSR.
Fødevarer:. slik, kager, likør
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner. Kræftfremkaldende..

E 124

 

Ponceau 4R
(Cochenillerød A). Syntetisk, rødt tjærefarvestof af azotypen

Sodavand, frugtgelé, slik.
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner, især i tilfælde af intolerance over for aspirin.

E 127

 

Erythrosin
Syntetisk, rødt, jodholdigt tjærefarvestof. Bruges som rødetabletter til at vise, hvor godt man børster tænder, fordi det binder sig til det, der farves. Det betyder også, at det bliver på overfladen af pølserne eller kirsebærene uden at ryge ud i kogevandet eller lagen.

Konserveret frugt, is og tandlægen.
Mulige bivirkninger: allergi. Hæmmer virkningen af pepsin og ændrer skjoldbruskkirtelens funktion.

E 128

 

E 129

 

Allura Red AC
(Food Red, FD&C Red no 40).
Syntetisk rødt farvestof.

Fødevarer,som sodavand, sur vin
Mulige bivirkninger er ukendt, men det påvirker stofskiftet.

E 131

 

Patent Blue V
(Patentblåt).
Syntetisk, blåt farvestof.

Wienerbrød, belægninger af sukker, drikkevarer, slik
Bivirkninger kan give allerg og er Kræftfremkaldende.

E 132

 

Indigotin (Indigocarmin)
(Indigocarmin, FD&C Blue no 2). Syntetisk, blåt farvestof.

Sukker, drikkevarer, slik.
Bivirkninger: Ingen, men det er nyttigt.

E 133

 

Brilliant Blue FCF
(FD&C Blue no1).
Syntetisk, blåt farvestof

Bruges til dåsegrøntsager i England.
Mulige bivirkninger ved høje doserer at stoffet kan ophobe sig i nyrerne og lymfekar. Undgå derfor stoffet.

E 140(i)

Chlorophyll
Grønt farvestof. Chlorofyll er det farvestof, der udgør det grønne i alle planter. I farvestoffet Chlorofyll-kobber-kompleks (E-nr. 141) er det naturlige magnesium erstattet med kobber, hvilket giver blågrønne til blåsorte farver.

E 140(ii)

Chlorophylliner

E 141(i)

Chlorophyll-kobber-kompleks

E 141(ii)

Chlorophyllin-kobber-kompleks

E 142

 

Green S
(Food Green S).
Syntetisk, grønt farvestof.

E 150(a)

 

Karamel
(Ammonieret karamel). Brunt farvestof.
E-nr. 150(abcd). Fremstilles ved brankning af sukker efter tilsætning af forskellige stoffer som ammoniak eller svovl.

E 150(b)

 

Kaustisk, sulfiteret karamel

E 150(c)

 

Ammonieret karamel

Bruges bl.a. til Cola, Porter, øl og som kulør til mad. Ammonieret karamel kan dog indeholde et stof der påvirker immunsystemet (THI), hvis man er i underskud for vitamin B6

E 150(d)

 

Ammonieret, sulfiteret karamel

E 151

 

Black PN (Brilliant Black PN)

E 153

 

Vegetabilsk kul
Sort farvestof. Fremstilles ved
forkulning af planteråstoffer.

Bruges til bl.a. voksbelægning på ost og anvendes medicinsk mod forgiftninger og diarré.

E 154

 

Brown FK
Syntetisk, brunt farvestof.

Bivirkninger ved høje koncentrationer: kan ophobe sig i nyrerne og lymfekar og kan give overfølsomhed men grundet produktets sjældne brug, burde man ikke blive udsat for stoffet. Stoffet anvendes til at farve kippers (i Irland og Storbritannien). .

E 155

 

Brown HT
Syntetisk, brunt farvestof.

Bruges mest i Storbritanien men er tilladt i hele EU. Bruges i kager, desserter, krydderier.
Mulige bivirkninger ved høje koncentrationer er at stoffet kan ophobe sig i nyrerne og lymfekar.  Symptomerne er oftest høfeber, nældefeber og astma.

E 160(a)(i)

 

Blandede carotener
Gult naturligt forekommende farvestof, der blandt andet findes i gulerødder.

Bruges bl. a. i smør, ost, margarine, marcipan. Ingen påviste bivirkninger

E 160(a)(ii)

 

Beta-Caroten
Gult naturligt forekommende farvestof,
der blandt andet findes i gulerødder.

Bruges bl. a. i smør, ost, margarine, marcipan. Ingen påviste bivirkninger

E 160(b)

  

Annattoekstrakter (Bixin, Norbixin)

Slik, ost, margarine
Mulige bivirkninger: allergiske reaktioner.

E 160(c)

 

Paprikaekstrakter (Capsanthin, Capsorubin) Rødt farvestof som forekommer i rød peberfrugt.

ost, marmelade - ingen bivirkninger beskrevet

E 160(d)

 

Lycopen

Desserter, krydderier, kosttilskud.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 160(e)

 

Beta-Apo-8'-carotenal(C30)

E 160(f)

 

Beta-Apo-8'-carotensyre(C30)ethylester

E 161(b)

Lutein
Naturligt, gult farvestof. Udvindes af lucerne eller tagetes (fløjlsblomst).

Kiks og kager.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 161(g)

  

Canthaxanthin

 Kan give allergilignende symptomer hos særligt følsomme. Symptomerne er oftest høfeber, nældefeber og astma. Canthaxanthin anvendes som fodertilsætningsstof til hønse- og fiskefoder. Dette giver en mere klar gul blomme og gør laksekødet mere rødt. Denne anvendelse skal ikke deklareres, så almindelige forbrugere kan ikke vide om stoffet er anvendt.

E 162

Rødbedefarve (betaniner)

Rødbeder indeholder nitrat, både fra naturens side og hvis der anvendes kunstgødning. Anvendelse af rødbedefarve kan derfor være en måde at tilsætte nitrit på hvor det ikke skal deklareres .

Slik, tyggegummi, yoghurt saucer
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(a)

Cyanidin (anthocyaniner)
Naturligt rødviolet farvestof, der
findes i vindruer, hyldebær, solbær
og ribs.

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(b)

Delphinidin (anthocyaniner)

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(c)

Malvidin (anthocyaniner)

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(d)

Pelargonidin (anthocyaniner)

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(e)

Peonidin (anthocyaniner)

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 163(f)

Petunidin (anthocyaniner)

Indhold i: drinks, is, slik.
mulige bivirkninger: Ingen.

E 170

 

Calciumcarbonat
Naturligt forekommende i form af kalksten og kridt. Bruges som surhedsregulerende middel, som næringsstof (kalktilskud) og som hvidt farvestof.

Wienerbrød og dekorative elementer af fødevarer
Mulige bivirkninger er ikke kendt.

E 171

Titandioxid
Hvidt farvestof. Bruges især til slik.

kage udsmykning, slik. I lakeret tabletter.Ingen bivirkninger.

E 172

Jernoxider og jernhydroxider (okker, rust)

Bruges til tabletter og slik

E 173

Aluminium
Sølvlignende farvestof til overfladebehandling.

Pastry. I "Almax" (syreneutraliserende)
Mulige bivirkninger: sikkerhedsrisiko. Undgå det. Kan provokere sygdommen Alzheimers.

E 174

Sølv - Til Wienerbrød

E 175

Guld - Til Wienerbrød

E 180

 

Rubinpigment BK (Litholrubin BK)
Syntetisk rødt farvestof.

Fødevarer, der indeholder: voks belægning på ost.
Mulige bivirkninger: mistænkt for toksicitet.

E 200

 

Sorbinsyre
Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.

E 202

 

Kaliumsorbat
Kaliumsorbat er et af de salte, som findes i sorbinsyre. Sorbinsyre forekommer naturligt, især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær, men fremstilles i dag syntetisk. Er især er effektivt mod de farlige gær- og skimmelsvampe (mug).

E 203

 

Calciumsorbat
Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. E-nr. 203. Findes naturligt især i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.

E 210

 

Benzoesyre
Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 210. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks

E 211

 

Natriumbenzoat
(Atamon) Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 211.
Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.

E 212

 

Kaliumbenzoat
Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.

E 213

 

Calciumbenzoat
Syntetisk fremstillet konserveringsmiddel med E-nr. 213. Kan udvindes naturligt af benzoeharpiks.

E 214

 

Ethyl-p-hydroxybenzoat

E 215

 

Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt

E 216

 

Propyl-p-hydroxybenzoat

E 217

 

Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt

E 218

 

Methyl-p-hydroxybenzoat

E 219

 

Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt

E 220

 

Svovldioxid
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 221

 

Natriumsulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 222

 

Natriumhydrogensulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 223

 

Natriumdisulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 224

 

Kaliumdisulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 226

 

Calciumsulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 227

 

Calciumhydrogensulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 228

 

Kaliumhydrogensulfit
Konserveringsmiddel, antioxidant og blegemiddel. Hæmmer vækst af bakterier og mindre grad skimmel og gær. Er et af de mest brugte konserveringsmidler til vin og frugt. Kendes som konserveringsmiddel helt tilbage fra romertiden.

er kendt for at kunne udløse stærke astma-anfald hos nogle allergikere. Andre symptomer kan være nældefeber, diarré og mavekramper. I USA har der ligefrem været dødsfald på grund af sulfitter, da visse salatbarer tilsatte sulfit i meget store mængder til deres snittede grøntsager – for at holde dem ”friske”. Sulfit er ikke tilladt som tilsætningsstof til friske grøntsager i EU, og dermed heller ikke i Danmark.

E 230

 

Diphenyl
Syntetisk konserveringsmiddel. Bruges især til overfladebehandling af citrusfrugter.

E 231

 

o-Phenylphenol
Syntetisk konserveringsmiddel. Bruges især til overfladebehandling af citrusfrugter.

E 232

 

Natrium-o-phenylphenolat
Syntetisk konserveringsmiddel. Bruges især til overfladebehandling af citrusfrugter.

E 234

 

Nisin
Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterieart - Lactokokker - som forekommer i rå mælk og visse oste.

E 235

 

Natamycin
Antibiotisk konserveringsmiddel, der udvindes af en særlig bakterie.

E 239

 

Hexamethylentetramin
Syntetisk konserveringsmiddel, der især anvendes til fiskemarinader og stenbiderrogn (kaviar).

E 242

Dimethyldicarbonat
Meget kemisk aktivt konserveringsmiddel, der er forsvundet, inden det når frem til forbrugeren. Bruges til “koldsterilisation” af for eksempel en lukket karton. Når kartonen åbnes er konserveringseffekten væk.

E 249

Kaliumnitrit
Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.

E 250

Natriumnitrit
Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.

E 251

Natriumnitrat
Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag.

E 252

 

Kaliumnitrat (VAR FØR ULOVLIG i DK.) EU-Kommissionen har nu ændret reglerne, så EU’s grænseværdier gælder. Det betyder, at der bliver ens regler i hele EU fra 15. februar 2008
Saltkonserveringsmiddel til kødprodukter. Virker også på farve og smag. Bruges bl.a. til den Spanske chorizo-cocktailpølse...

Madkontrollanterne opdagede, at Laudrups virksomhed solgte såvel skinker som pølser fra Spanien med tilsætningsstoffet E252, der ikke var tilladt i Danmark den gang. Laudrup fik dengang en stor bøde. Idag ville han ikke have fået en bøde...

E252, der også går under navnet kaliumnitrat, har været sortlistet af de danske myndigheder, fordi det bl.a. kan fremkalde kræft.

På kort sigt og i små mængder kan tilsætningsstoffet fremkalde blandt andet kvalme og hovedpine, og hos småbørn kan det sågar forårsage iltmangel.

Stoffet har også været brugt i krudt og gødning.

E 260

Eddikesyre
Syrligt konserveringsmiddel. Forekommer naturligt, idet eddikesyre er den syre, der gør eddike sur. Fremstilles ved gæring af alkohol eller syntetisk. Bruges også som smagsregulater

E 261

Kaliumacetat

E 262(i)

Natriumacetat

E 262(ii)

Natriumdiacetat

E 263

Calciumacetat

E 264

Ammoniumacetat

E 270

  

Mælkesyre
En af de mest udbredte syrer i naturen som også dannes naturligt i kroppen. Fremstilles ved gæring af kulhydrater med mælkesyre-bakterier eller syntetisk. Saltene hedder lactater (E-nr, 325, E-nr. 327). Mælkesyre og lactater har konserverende effekt, og bruges desuden til at regulere surhedsgrad og smag. Da de desuden kan binde metaller, har de en forstærkende effekt på antioxidanter, der bruges til at hæmme harskning af fedt. Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.

E 280

Propionsyre
Naturligt forekommende konserveringsmiddel.

E 281

Natriumpropionat

E 282

Calciumpropionat

E 283

Kaliumpropionat

E 284

Borsyre
Mineralsk konserveringsmiddel, der forekommer naturligt i jordskorpen.

E 285

Natriumtetraborat (Boraks)

E 290

 

Kuldioxid (carbondioxid)
Konserveringsmiddel, der også bruges til at give bobler i øl og sodavand. Naturligt forekommende luftart, der indgår i fotosyntekredsløbet.Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.

E 296

 

Æblesyre
Forekommer vidt udbredt i naturen, blandt andet som navnet siger, i æbler. DL?formen, der anvendes som tilsætningsstof, er syntetisk fremstillet. Anvendes som surhedsregulerende stof, men har samtidig konserverende egenskaber og en forstærkende effekt på antioxidanternes beskyttende virkning på olier og skrællede frugter og grønsager.

E 297

Fumarsyre
Naturligt forekommende surhedsregulerende konserveringsmiddel.

E 300

  

Ascorbinsyre (Vitamin C)
Ascorbinsyre og dets salte, ascorbater, er et naturligt forekommende vitamin, der findes i store mængder i f.eks. citroner, appelsiner, solbær og hyben. Fremstilles syntetisk.

E 301

 

Natriumascorbat

E 302

 

Calciumascorbat

E 304(i)

 

Ascorbylpalmitat. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin). Indeholder glycerider se E471 og E570.

E 304(ii)

 

Ascorbylstearat

E 306

  

Tocopherolrig ekstrakt

E 307

 

Alpha-Tocopherol

E 308

 

Gamma-Tocopherol

E 309

 

Delta-Tocopherol

E 310

 

Propylgallat
Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre.

E 311

 

Octylgallat
Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre.

E 312

 

Docecylgallat
Syntetisk fremstillet antixodant. Fremstilles ud fra gallussyre, der ligner garvesyre.

E 315

 

Erythorbinsyre
Syntetisk fremstillet antioxidant, der minder om ascorbinsyre, men uden vitamin C effekt.

E 316

 

Natriumisoascorbat

E 320

 

Butylhydroxyanisol (BHA)
Syntetisk fremstillet antioxidant.

E 321

 

Butylhydroxytoluen (BHT)
Syntetisk fremstillet antioxidant.

E 322

    

Lecithiner
Emulgator, der letter sammenblandingen af vand og olie. Forekommer naturligt i eksempelvis æggeblommer og soyabønner. Fremstilles på basis af soya.

E 325

 

Natriumlactat
Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).Tilladt tilsætningsstof til danske økologiske produkter.

E 326

 

Kaliumlactat
Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).

E 327

 

Calciumlactat
Naturligt forekommende surhedsregulerende middel (har også konserverende effekt).

E 330

  

Citronsyre
Naturligt forekommende. Findes, som navnet angiver, i særligt store mængder i citroner, hvorfra citronsyre også udvindes. Saltene, der kaldes citrater, fremstilles ud fra syren. Funktion: Antixidant og surhedsregulerende middel.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 331(i)

 

Mononatriumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 331(ii)

 

Dinatriumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 331(iii)

 

Trinatriumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 332(i)

 

Monokaliumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 332(ii)

 

Trikaliumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 333(i)

   

Monocalciumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 333(ii)

   

Dicalciumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 333(iii)

   

Tricalciumcitrat
Udvindes af citronsyre

E 334

 

Vinsyre
Surhedsregulerende middel. Forekommer naturligt i vindruer. Udvindes som et biprodukt ved vinfremstilling.Det anvendes til at give saft, marmelade og vin en ekstra syrlig smag, for eksempel til hyldeblomstsaft m.m. Fremmer også antioxidanternes virkning, så harskning og brunfarvning mindskes.

E 335(i)

 

Mononatriumtartrat

E 335(ii)

 

Dinatriumtartrat

E 336(i)

 

Monokaliumtartrat

E 336(ii)

 

Dikaliumtartrat

E 337

Natriumkaliumtartrat

E 338

Phosphorsyre
Produkt med mange egenskaber. Bruges blandt andet til at give cola syrlig smag. Har også konserverende effekt.

E 339(i)

Mononatriumphosphat

E 339(ii)

Dinatriumphosphat

E 339(iii)

Trinatriumphosphat

E 340(i)

Monokaliumphosphat

E 340(ii)

Dikaliumphosphat

E 340(iii)

Trikaliumphosphat

E 341(i)

  

Monocalciumphosphat
Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre.Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.

E 341(ii)

 

Dicalciumphosphat
Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre.Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.

E 341(iii)

 

Tricalciumphosphat
Salte fra de naturligt forekomne mineraler i phosphorsyre.Phosphater forekommer overalt i naturen, og er en livsnødvendighed for både dyr og planter. Phosphorforbindelser bruges i næsten alle industrielt forarbejdede levnedsmidler. I pulverprodukter virker det som antiklumpningsmiddel. Anvendes som surhedsregulerende middel ved ostefremstilling, og tilsættes sodavand (cola) for at opnå en syrlig smag.

E 350(i)

Natriummalat
Surhedsregulerende middel, der fremstilles ud fra æbelsyre.

E 350(ii)

Natriumhydrogenmalat

E 351

Kaliummalat

E 352(i)

Calciummalat

E 352(ii)

Calciumhydrogenmalat

E 353

Metavinsyre
Tilsætningsstof til vin, for at undgå bundfald. Fremstilles af vinsyre.

E 354

Calciumtartrat

E 356

Natriumadepat

E 357

Kaliumadepat

E 363

Ravsyre

E 380

Triammoniumcitrat

E 385

Calciumdinatrium-ethylendiamintetraacetat(Calciumdinatrium-EDTA)

E 400

 

Alginsyre
Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.

E 401

 

Natriumalginat
Algin, der er et kulhydrat, udgør en vigtig del af cellevæggen i tang. Flere tangarter indeholder fra 15 - 40% algin. Ud fra algin fremstilles natriumalgin og alginsyre. Benyttes som stabilisator, emulgatorer samt fortyknings-/geleringsmiddel.

E 402

 

Kaliumalginat
Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.

E 403

Ammoniumalginat
Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.

E 404

Calciumalginat
Stabilisator og fortykningsmiddel. Fremstilles af tang. Bruges især til is, marmelade og desserter.

E 405

Propylenglycolalginat
Stabilisator (til skum i øl) og emulgator (til dressinger). Fremstilles af algin og propylenglycol.

E 406

 

Agar
Naturligt forekommende fortykningsmiddel og stabilisator. Udvindes af tang. Se også agar-agar.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 407

 

Carageenan
Et kulhydrat der udvindes af en særlig rødtang. Navnet kommer fra den irske havneby Carragheen. Man har i Irland i århundrede brugt Carrageenan i buddinger, hvor det også kaldes

E 407(a)

Forarbejdet Eucheuma Tang
Stoffet minder om og bruges som caarageenan. Det udvindes også på samme måde (fra tang), men er ikke helt så udviklet som caarageenan.

E 410

  

Johannesbrødkernemel
bruges som stabilisator og fortykningsmiddel. Indgår i desserter, fiskevarer grøntkonserves, kryddersaucer og spædbørnemad. Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 412

  

Guargummi
Kulhydrat der udvindes af frøene fra Guarplanten, der meget ligner bælgplanten soya. (bruges også som kvægfoder).Anvendes i levnedsmidler som fortykningsmiddel og stabilisator (til is, ketchup, salater ol.)Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 413

  

Traganthgummi
Stabilisator og fortykningsmiddel til salatdressinger, ketchup og lignende. Fremstilles af Astragalus-planten, der er småbuske der gror i bjergområder i blandt andet i Tyrkiet og Iran.

E 414

  

Arabisk Gummi (Akaciegummi)
Vegetabilsk gummi. Bruges som stabilisator og fortykningsmiddel især til slik. Udvindes af akacietræer.

E 415

  

Xanthangummi
Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel. Anvendes især til kryddersaucer og salatdressing.

E 416

  

Karayagummi
Stabilisator fremstillet af det tørrede harpiks fra det buskagtige træ: Sterculia urens.

E 417

Taragummi
Stabilisator og fortykningsmiddel. Udvindes af frøene fra planten Caesalpinea spinosa. Anvendes mest til is, saucer og dressinger.

E 418

Gellangummi
Industrielt fremstillet stabilisator og fortykningsmiddel.

E 420(i)

  

Sorbitol
Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.

E 420(ii)

  

Sorbitol sirup
Stabilisator og sødestof (Glucitol). Forekommer naturligt, men fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.

E 421

 

Mannitol
Konsistens og sødestof der forekommer naturligt i manna. Har i større mængder afførende effekt.

E 422

 

Glycerol. Kan være HARAM l (kan fremstilles syntetisk eller udvindes fra dyr, herunder svin).
Konsistensmiddel, der fremstilles af animalsk eller vegetabilsk fedt. Er ikke godkendt som sødestof selv om det har sødende virkning.

E 425(i)

Konjacgummi

E 425(ii)

Konjacglucomannan

E 431

 

Polyoxyethylen(40)stearat. Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 432

 

Polyoxyethylen(20)sorbitanmonolaurat (Polysorbat 20). Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 433

 

Polyoxyethylen(20)sorbitanmonooleat (Polysorbat 80), Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 434

 

Polyoxyethylen(20)sorbitanmonopalmitat (Polysorbat 40). Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 435

 

Polyoxyethylen(20)sorbitanmonostearat (Polysorbat 60). Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 436

 

Polyoxyethylen(20)sorbitantristearat (Polysorbat 65) Kan være KARAM (fremstillingsprocessen kan gøre brug af fedt fra dyr, herunder svin).

E 440(i)

 

Pectin
Pektin er et kulhydrat, der forekommer i mange frugter og grønsager, hvor det styrker cellevæggene. Når frugt modner og bliver blød, er det blandt andet fordi pektinen nedbrydes. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron eller appelsinskaller, der indeholder 30% pektin. Efter udtrækning, opkoncentrering og tørring fås et fint pulver. Af pektin fås ved kemisk behandling amideret pektin. Pektin benyttes som fortykningsmiddel (geleringsmiddel). Pektin danner nemt geléer i sure levnedsmidler med højt sukkerindhold.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 440(ii)

Amideret pectin

E 442

Ammoniumphosphatider
Stabilisator og emulgator fremstillet industriel (af blandt andet rapsfrø).
Bruges primært i chokolade.

E 444

Saccharoseacetatisobutyrat
Industrielt fremstillet stof, der anvendes til at holde væsker klare og homogene.

E 445

 

Glycerolestere af fyrreharpiks
Fremstilles syntetisk ud fra
fyrreharpiks og glycerol. Kan være HARAM  (kan fremstilles syntetisk eller udvindes fra dyr, herunder svin).

E 450(i)

Dinatriumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand. Var tidligere forbudt i Sverige på grund af vildledning (er nu tilladt).

E 450(ii)

Trinatriumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 450(iii)

Tetranatriumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 450(iv)

Dikaliumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 450(v)

Tetrakaliumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 450(vi)

Dicalciumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 450(vii)

Monocalciumdiphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 451(i)

Pentanatriumtriphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 451(ii)

Pentakaliumtriphosphat
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 452(i)

Natriumpolyphosphater
Fremstilles ud fra fosforsyre. Benyttes som stabilsator i kød og fisk til at binde vand.

E 452(ii)

Kaliumpolyphosphater

E 452(iii)

Natriumcalciumpolyphosphater

E 452(iv)

Calciumpolyphosphater

E 459

Beta-cyclodextrin

E 460(i)

 

Mikrokrystallinsk cellulose

E 460(ii)

 

Cellulosepulver

E 461

 

Methylcellulose

E 462

Ethylcellulose

E 463

 

Hydroxypropylcellulose

E 464

 

Hydroxypropylmethylcellulose

E 465

 

Methylethylcellulose

E 466

 

Carboxymethylcellulose, Natriumcarboxymethylcellulose

E 468

Tværbunden natriumcarboxymethylcellulose

E 469

Enzymatisk hydroliseret carboxymethylcellulose

E 470(a)

  

Natrium-, Kalium- og Calciumsalte af fedtsyrer. Kan være HARAM  (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 470(b)

  

Magnesiumsalte af fedtsyrer.. Kan være HARAM  (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 471

  

Mono- og diglycerider af fedtsyrer

E 472(a)

  

Eddikesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 472(b)

  

Mælkesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 472(c)

  

Citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer .Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 472(d)

  

Vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer .Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 472(e)

  

Mono- og diacetyl vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 472(f)

  

Blandede eddike- og vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 473

  

Saccharoseestere af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 474

  

Saccharoseestere i blanding med mono- og diglycerider af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 475

  

Polyglycerolestere af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 476

 

Polyglycerol polyricinoleat. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 477

  

Propylenglycolestere af fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 479(b)

  

Termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og diglycerider af fedtsyrer

E 481

 

Natriumstearoyllactylat kan være HARAM (stearinsyre udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 482

 

Calciumstearoyllactylat. kan være HARAM (stearinsyre udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 483

 

Stearyltartrat
Stof med bageforbedrende effekt, der fremstilles syntetisk ud fra stearinsyre og vinsyre.kan være HARAM (stearinsyre udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 491

 

Sorbitanmonostearat
Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 492

 

Sorbitantristearat
Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 493

 

Sorbitanmonolaurat
Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 494

 

Sorbitanmonooleat
Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 495

 

Sorbitanmonopalmiat
Emulgator og stabilisator fremstillet ud fra sorbitol og spiselige fedtsyrer.. Kan være HARAM (udvindes både fra planter og dyr, herunder svin).

E 500(i)

 

Natriumcarbonat
(soda) Hæve- og surhedsregulerende middel. Fremstilles af kogesalt og kuldioxid.

E 500(ii)

 

Natriumhydrogencarbonat
(Natron, tvekulsurt natron). Fremstilles ud fra kogesalt og kuldioxid. Bruges som surhedsregulerende middel og som bagepulver.

E 500(iii)

 

Natriumsesquicarbonat
Blandingsstof mellem natriumcarbonat og natriumhydrogencarbonat. Surhedsregulerende middel.

E 501(i)

 

Kaliumcarbonat

E 501(ii)

 

Kaliumhydrogencarbonat
Hævemiddel som findes naturligt, men fremstilles syntetisk.

E 503(i)

 

Ammoniumcarbonat (hjortetaksalt)
Hævemiddel fremstillet af ammoniak og kuldioxid.

E 503(ii)

 

Ammoniumhydrogencarbonat

E 504(i)

 

Magnesiumcarbonat

E 504(ii)

 

Magnesiumhydroxidcarbonat (Magnesiumhydrogencarbonat)

E 507

Saltsyre (chlorbrinte)
Naturlig syre, der bruges surhedsregulerende. Fremstilles kemisk.

E 508

Kaliumchlorid

E 509

Calciumchlorid
Erstatning eller supplement til kogesalt. Kendes også som vejsalt.

E 510

Ammoniumchlorid (Salmiak)
Giver den typiske salmiaksmag. Fremstilles industrielt.

E 511

Magnesiumchlorid
Bruges til at påvirke vandkvaliteten i øl og sodavand. Fremstilles industrielt.

E 512

Stannochlorid
Stabiliserer farven i asparges.

E 513

Svovlsyre

E 514(i)

Natriumsulfat
Forekommer naturligt i mineral og havvand. Bruges til justering af mineralvand og til afføringsmiddel

E 514(ii)

Natriumhydrogensulfat

E 515(i)

Kaliumsulfat
Salt af svovlsyre. Bruges til justering af mineralvand.

E 515(ii)

Kaliumhydrogensulfat

E 516(i)

 

Calciumsulfat
Næringssalt til gær. Vandjustering til øl og sodavand. Fyldstof til tabletter.

E 516(ii)

Calciumhydrogensulfat

E 517

Ammoniumsulfat

E 520

Aluminiumsulfat
Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager

E 521

Aluminiumnatriumsulfat
Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.

E 522

Aluminiumkaliumsulfat
Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.

E 523

Aluminiumammoniumsulfat
Fremstilles af aluminium og svovlsyre. Bruges som stabilisator af æggehvider og kandiserede frugter/grøntsager.

E 524

 

Natriumhydroxid
(Kaustisk soda, ætsnatron). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.

E 525

Kaliumhydroxid
(Ætskali). Bruges til neutralisering af syre. Er i koncentreret form stærkt ætsende, men vil i levnedsmidler forekomme meget stærkt fortyndet.

E 526

Calciumhydroxid
(Læsket kalk). Bruges i stærkt fortyndet form til justering af kalkindholdet i vand (til for eksempel øl).

E 527

Ammoniumhydroxid
(Salmiakspiritus). Bruges til neutralisering af syrer i stærkt fortyndet form.

E 528

Magnesiumhydroxid
Base og tablethjælpestof. Magnesiumoxid (E-nr. 530 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.

E 529

Calciumoxid
Base (surhedssænkende middel). Fremstilles ud fra kalk.

E 530

Magnesiumoxid
Base og tablethjælpestof. Magnesiumoxid (E-nr. 528 ) har samme funktion. Fremstilles industrielt.

E 535

Natriumferrocyanid
Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).

E 536

Kaliumferrocyanid
Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).

E 538

Calciumferrocyanid
Syntetisk fremstillet antiklumpningsmiddel (til salt).

E 541

Natriumaluminiumphosphat, surt
Industrielt fremstillet hævemiddel.

E 551

Siliciumdioxid
Naturligt forekommende, industrielt fremstillet antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.

E 552

Calciumsilicat, asbestfrit
Naturligt forekommende, industrielt fremstillet antiklumpningsmiddel og tablethjælpestof.

E 553(a)(i)

Magnesiumsilikat

E 553(a)(ii)

Magnesiumtrisilikat

E 553(b)

Talkum

E 554

Natriumaluminiumsilikat

E 555

Kaliumaluminiumsilikat

E 556

Calciumaluminiumsilikat

E 558

Bentonit

E 559

Aluminiumsilikat (Kaolin)

E 560

Kaliumsilikat

E 570

  

Fedtsyrer, Kan være HARAM (kan udvindes fra dyr, herunder svin).

E 574

 

Gluconsyre

E 575

 

Glucono-delta-lacton

E 576

 

Natriumgluconat

E 577

 

Kaliumgluconat

E 578

 

Calciumgluconat

E 579

 

Ferrogluconat

E 585

  

Ferrolactat

E 620

  

Glutaminsyre
Smagsforstærkende stof. Aminosyre (protein-del), der forekommer i næsten alle grøntsager samt hvede og soya. Oprindeligt udvundet af tang. Fremstilles nu af hvede, soya eller specielle bakterier.

E 621

  

Mononatriumglutaminat (det tredie krydderi). Beskrives som Umami, den femte smagssans som vi kan registrere..
Det tredie krydderi er industrielt fremstillet (natriumglutaminat). Det fremhæver de smagsstoffer der findes i en given ret. Det bruges ofte til at give smag på leverpostej, kinesiske supper, og kødpålæg. Det 3. krydderi kan anvendes som erstatning for salt.

E 622

  

Monokaliumglutaminat

E 623

  

Calicumdiglutaminat

E 624

  

Monoammoniumglutaminat

E 625

  

Magnesiumdiglutaminat

E 626

  

Guanylsyre
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk.Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 627

  

Dinatriumguanylat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 628

  

Dikaliumguanylat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 629

  

Calciumguanylat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 630

  

Inosinsyre
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 631

  

Dinatriuminosinat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 632

  

Dikaliuminosinat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 633

  

Calciuminosinat
Smagsforstærkende stof, der uden selv at have smag kan forstærke smagen af proteinholdige levnedsmidler - især kød og fisk. Guanylsyre og inosinsyre er naturlige bestanddele af mange levnedsmidler, for eksempel kød. Fremstilles ud fra gærekstrakt eller syntetisk. Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 634

  

Calcium-5'-ribobonucleotider Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 635

  

Dinatrium-5'-ribonucleotider Kan være HARAM (baseret på restprodukt fra alkoholproduktion eller syntetisk fremstillet)

E 640

 

Glycin, Natriumglycinat

E 650

Zinkacetat

E 900

Dimethylpolysiloxan
Skumdæmpningsmiddel, der fremstilles ud fra kvarts-sand. (strandsand).

E 901

  

Bivoks, hvidt og gult
Overfladebehandlingsmiddel til for eksempel slik og tabletter.

E 902

Candelillavoks
Overfladebehandlingsmiddel, der udvindes af træet Euphorbia antisyphilitica. Bruges også til skosværte og bonevoks.

E 903

Carnaubavoks
Overfladebehandlingsmiddel. Findes på bladene af en brasilianske viftepalme (Copornica cerifera). Bruges til overfladebehandling af frugter og slik. Anvendes også til kosmetik.

E 904

 

Shellak
Overfladebehandlingsmiddel udvundet af en orientalsk bladlus (Lakschadia eller lakskjoldlus). Giver en blank, pæn overflade. Bruges til slik, tabletter og frugt, især æbler.

E 905

Mikrokrystallinsk voks (paraffinvoks)
Overfladebehandlings- og smøremiddel, der udvindes af råolie.Paraffin bruges også som tyggegummibasis og til skorpen af oste.

E 907

Hydrogeneret poly-1-decenn

E 912

Montansyreestere
Overfladebehandlingsmiddel udvundet af bjergvoks. Må kun bruges til citrusfrugter, melon, avocado, ananas, mango og papaya.

E 914

Oxideret polyethylvoks
Syntetisk fremstillet overfladebehandlingsmiddel. Bruges også som base for tyggegummi.

E 920

  

L-Cystein

E 927(b)

Carbamid (Urinstof)

E 938

 

Argon
Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.

E 939

Helium

E 941

 

Nitrogen
Gas der anvendes ved “lufttæt” pakning. Bruges sammen med andre gasser.Tilladt tilsætningsstof i danske økologiske produkter.

E 942

Dinitrogenoxid
Drivmiddel til flødeskum på dåse.

E 943(a)

Butan

E 943(b)

Isobutan

E 944

Propan

E 948

 

Oxygen (Ilt)

E 949

Hydrogen, Brint

E 950

Acesulfamkalium
Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).

E 951

 

Aspartam
Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit). Når man spiser aspartam, spaltes stoffet i tarmen til træsprit og 2 aminosyrer: phenylalanin og asparaginsyre. Aminosyrerne nedbrydes på naturlig vis, undtaget hos mennesker der lider af Føllings syge. Har man Føllings syge, mangler man evnen til at nedbryde phenylalanin, og skal undgå aspartam og phelylalanin- holdige fødevarer.

E 952(i)

Cyklaminsyrer

E 952(ii)

Natriumcyclamat
Syntetisk fremstillet sødestof.

E 952(iii)

Calciumcyclamat
Syntetisk fremstillet sødestof.

E 953

 

Isomalt

E 954

Saccharin
Syntetisk fremstillet sødestof. (kaloriefrit).

E 954(i)

Natriumsaccharin

E 954(ii)

Calciumsaccharin

E 954(iii)

Kaliumsaccharin

E 957

 

Thaumatin
Et protein, der anvendes som sødestof. Udvindes af frugten fra en afrikansk plante kaldet Thaumatococcus danielii. Har meget bismag

E 959

Neohesperidindihydrochalcon
Sødestof udvundet af citrusfrugter. Bruges ikke enkeltstående som sødemiddel, da det har bismag.

E 965(i)

 

Maltitol
Konsistens- og sødestof fremstillet ved kemisk behandling af stivelse.

E 965(ii)

 

Maltitolsirup

E 966

 

Lactitol
Konsistens- og sødestof fremstillet ved modificering af mælkesukker.

E 967

Xylitol
Hører under sødestoffer som hovedsageligt bliver brugt i industrien. Bruges i stedet for sukker. Xylitol adskiller sig fra de egentlige kunstige/syntetiske sødestoffer ved at være nært beslægtet med sukker i kemisk henseende. Produktet indeholder 2.4 kalorier pr. gram.Fremstilles ved kemisk behandling af træsukker.

E 1103

Invertase

E 1105

   

Lysozym
Enzym, der udvindes af æg (findes også i spyt).

E 1200

Polydextrose
Sukkererstatning (uden sødende effekt), der fremstilles syntetisk.

E 1201

Polyvinylpyrrolidon (Povidone, PVP)

E 1202

Polyvinylpolypyrrolidon (Crospovidone, PVPP)

E 1404

 

Oxideret stivelse (Modificerede stivelser)

E 1410

 

Monostivelsephosphat (Modificerede stivelser)

E 1412

 

Distivelsephosphat (Modificerede stivelser)

E 1413

 

Phosphateret distivelsephosphat (Modificeredestivelser)

E 1414

 

Acetyleret distivelsephosphat (Modificeret stivelser)

E 1420

 

Acetyleret stivelse (Modificerede stivelser)

E 1422

 

Acetyleret distivelseadipat (Modificerede stivelser)

E 1440

 

Hydroxypropylstivelse (Modificerede stivelser)

E 1442

 

Hydroxypropyldistivelsephosphat (Modificerede stivelser)

E 1450

 

Stivelsenatriumoctenylsuccinat (Modificerede stivelser)

E 1451

 

Acetyleret oxideret stivelse (Modificerede stivelser)

E 1505

Triethylcitrat

E 1518

 

Glyceryltriacetat (triacetin)

E 1520

Propylenglycol (propan-1,2-diol)

E 1521

Polyethylenglycol 6000 (PEG 6000)

E 999

 

Quillaia-ekstrakt

- Animalsk
- Genmodificeret
- Godkendt til økologi
- Ikke skadelig
- Kan give allergi
- Bør ikke indtages (Undgå stoffet)
- Vær på vagt
Følgende farvestoffer er
ulovlige i Danmark:

E 103 Chryosin,
E 105 Syregult,
E 111 Orange GGN,
E 121 Orcein,
E 125 Scharlach GN,
E 126 Ponceau 6R,
E 130 Indanthren blåt,
E 152 Sort 7984
E 181 Brændt sortjord.