Farsbrød.

Ingredienser 4 personer

500 g hakket svinekød
½ tsk salt
½ tsk peber
1 spsk frisk timian eller 1 tsk tørret
1 æg
2-3 fed hvidløg eller 1 løg
1 dl mel, 60 g
2 dl vand eller bouillon
3 skiver back bacon

 Bagte kartofler og løg
4 bagekartofler
4 mellemstore løg
1 tsk olie
salt
evt. lidt timian

 Fremgangsmåde

Rør kødet med salt.

Tilsæt peber, timian, æg, presset hvidløg eller revet løg og derefter melet.

Rør til sidst væsken i og stil farsen i køleskab.

Rør evt. farsen med lidt mere væske, hvis den er for fast.

Læg den midt i en bradepande.

Dæk kødet med baconskiver.

Vent til du har lavet tilbehør og stil i kold ovn.

 Tilbehør

Skrub kartoflerne.

Løg og kartofler skæres igennem og lægges med snitfladen opad rundt om farsen.

Snitfladerne pensles med olie og drysses med salt og evt. timianblade.

Bradepanden stilles i en kold ovn.

Tænd ovnen på 200 grader og lad retten stå i 50-60 minutter.

Check evt. med en kødnål at kødet er gennemstegt.

Kødsaften skal være klar.

Farsbrød

  --------
Borbye.com - opskrifter på nettet