Pizza.

 Ingredienser 1-2 personer eller 4 små forretter.

1 STOR eller 4 små pizzaer på ca. 20 cm.

Dej til pizza
25 gram gær
2 dl lunkent vand
1 spsk olie
1 tsk salt
ca. 400 gram hvedemel eller durummel

Tomatsauce
1 spsk olie
1 dåse hakkede tomater
½ løg i både
1 presset fed hvidløg
½ tsk timian
½ tsk basilikum
¼ tsk salt
1 knsp peber

Fremgangsmåde

Opløs gæren i vandet og tilsæt olie og salt.
Rør melet i lidt efter lidt.
Hæld dejen ud på bordet og ælt grundigt.
Stil dejen til hævning i ca. en halv time, til den har fået dobbelt størrelse
Tilbered tomatsauce og fyld.

Svits løget i olien i en gryde, til det er glasklart.
Tag gryden af blusset, og tilsæt hvidløg, krydderier og tomater.
Blend det hele med stavblender i gryden, til det er pureret.
Varm tomatsovsen op, og lad den småkoge i fem minutter.

Tænd for ovnen på 225 grader
Efter hævning udrulles dejen på et meldrysset bord med en kagerulle.
Dejen kan rulles tykt eller tyndt ud, der kan laves en stor pizza eller flere mindre.
Denne opskrift gier fire små pizzaer,  ca. 20 cm.
Læg den udrullede pizzadej på et stykke bagepapair på en bageplade.
Smør tomatsauce på i et jævnt lag.
Fordel osten ud over, og kom det øvrige fyld på pizzaen.


Pizza 1:
Skinkestrimler, ananasring.
Fyld til to små pizzaer med skinke og ananas
50 gram revet mild ost, fx cheddar
100 gram strimlet, kogt skinke
2 skiver ananas

Pizza 2:
Pandestegt hakket kød, optøet eller let dampet spinat, tomatskiver.
Fyld til to små pizzaer med oksekød, spinat og tomat
50 gram revet mild ost, fx cheddar
100 gram stegt, hakket oksekød
100 gram optøet el. dampet spinat
1 tomat i halve skriver

Bag pizzaerne i ca. 10-20 minutter afhængig af tykkelse, til osten er helt smeltet og gylden, og dejen er sprød og gennembagt.

Fyld kan sammensættes på mange måder. Lån evt. en folder fra den lokale Pizzaforretning og bliv inspireret.

4 små pizzaer

  Borbye.com - opskrifter på nettet