Fisk i filodej

 Ingredienser 4 personer

1 rulle filodej (se beskrivelse nederst)
1 kg. torskefilet
1 pakke bacon
100 g. flødeost naturel
Frisk peberrod

Fremgangsmåde

Filodejen behandles som det ses beskrevet på pakken.
Torskefileterne deles i fire lige store stykker.
Bacon skæres i små stykker og steges sprøde på panden.
Læg dem på et stykke køkkenrulle.

Flødeosten røres med frisk peberod, som smøres på fisken.

Fisken lægges på et stykke filodej der er så stort et stykke, at det kan dække et par gange' når det lægges om.
Drys nu de stegte baconstykker over fisken, og pak fisken ind i filodejen.

Læg fisken i et smurt ovnfast fad.
Sæt i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Filodej beskrivelse til info:

Filodej er store, meget tynde og fedtfattige dejplader. Dejen indeholder kun 2 gram fedt pr. 100 g dej. Filodejpladerne ligger som en rulle - typisk i forretningens frysedisk.

Lad filodejen tø op i køleskabet til næste dag, så er pladerne nemmest at arbejde med.

Dejpladerne foldes forsigtigt ud og dækkes med et let fugtigt klæde, hvorfra man tager en plade frem ad gangen - ellers tørrer pladerne ud og bliver helt porøse.
Pladerne kan fyldes enkeltvis eller lægges sammen i flere lag om forskelligt fyld.
Filodej er neutralt i smagen og kan derfor pensles med smeltet smør, sukkervand eller andet, som holder pladerne let adskilte under bagningen - så forbliver pladerne helt sprøde og gyldne ved bagning

Fisk i filodej

  Borbye.com - opskrifter på nettet