Fragilité kage

Ingredienser 10+ stykker

Bunde
150 g hasselnødder
6 æggehvider
300 g sukker

Fyld
5 pasteuriserede æggeblommer
140 g flormelis
1 tsk. majsstivelse
3 dl piskefløde
½ dl meget stærk espresso
200 g usaltet smør

Pynt
50 g smeltet mørk chokolade

Fremgangsmåde

Blend nødderne groft. Pisk æggehviderne halvstive og pisk så sukkeret i lidt ad gangen til det er sejt.
Fold nødderne i til sidst.
Fordel i 3 smurte lagkagebundsforme eller forede springforme eller tegn tre cirkler på bagepapir på ca. 22 cm i diameter og bag ved 150° i 45 min.
Afkøl og vend ud på rist. 
Rør æggeblommerne med flormelis og majsstivelse.
Varm fløden til kogepunktet, rør det i æggemassen
under kraftig omrøring og tilsæt kaffen.
Varm det langsomt op til det tykner (ca. 75°) og lad det afkøle.
Pisk smørret luftigt og rør så den kolde creme i lidt ad gangen under omrøring.
Smør den på to af bundene og læg den sidste over.
Træk striber af mørk chokolade over kagen og server den kold.
Den må gerne trække nogle timer, før den serveres.

Fraglite kage

  Borbye.com - opskrifter på nettet