Fyldte tomater med estragon

 Ingredienser 4 personer (tilbehør)

10 cherrytomater ikke for modne, gerne med stilk
1/4 kg modne tomater (almindelig størrelse)
10 hakkede estragonblade
1/4 løg
1 fed hvidløg
olivenolie

Fremgangsmåde:

Skær toppen af cherrytomaterne, så man har en top med stilken på.
Hul tomaterne ud med en teske og læg dem med bunden i vejret, så saften løber fra.
De store tomater skoldes i kogende vand og kommes derefter i iskoldt vand.
Befri tomaterne for skind og kerner og hak dem groft.
Løget hakkes meget fint og sauteres gyldent i olivenolie sammen med det knuste hvidløgsfed.
De hakkede tomater tilsættes og blandingen simrer til det meste af væden er væk ca. 10-15 min.
Tilsæt estragon og fyld de små tomater med blandingen.
Læg den afskårne top på.
Sæt tomaterne på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen på 225º i ca. 8 min.

Fyldte tomater med estragon

  Borbye.com - opskrifter på nettet