Grydestegt kylling

Ingredienser 2-4 personer

1 stor, frisk kylling
1 bundt persille
1 spsk smør
1 spsk olie
salt og peber
3 dl vand
1-2 spsk majsstivelse

Fremgangsmåde

Tør kyllingen og fjern evt. fedt og rester af indvolde inde i kyllingen.
Skyl persillen, fjern stilkene og fyld persille i kyllingen.
Smelt fedtstoffet i en stor stegegryde og brun kyllingen godt på alle sider.
Krydr med salt og peber.
Læg kyllingen med brystsiden opad og hæld vandet ved.
Steg under låg ved svag varme i ca. 45 min. til kyllingen er gennemstegt.
Skær et snit ved låret.
Kødsaften skal være klar.
Tag den gennemstegte kylling op.
Brug stegeskyen til sovs.
Fjern eventuelt fedt fra skyen med en ske.
Rør majsstivelsen med 2 spsk koldt vand.
Bring skyen i kog og tilsæt majsstivelsen under omrøring.
Kog et par minutter.
Smag sovsen til.

Grydestegt kylling

  Borbye.com - opskrifter på nettet