Gule ærter

 Ingredienser 6-8 personer

1,2 kg sprængt svinebryst, kogestykke
1 kg sprængt nakkefilet
500 g medisterpølse
½ kg flækkede gule ærter
6 kviste frisk timian
suppevisk af porretop og 1 bundt persille
10 peberkorn
200 g små skalotteløg eller perleløg
5-6 gulerødder, ca. 400 g
1/2 selleri
3 porrer
salt og peber

Fremgangsmåde

Bring ærter og 1 liter vand langsomt i kog.
Tilsæt timian og kog ærterne møre ca. 45 minutter, se kogetiden på emballagen.

Fjern timianen og pisk ærterne godt igennem, hvis suppen skal være grov eller kom ærterne i blender eller gnid dem gennem en grovmasket si.
Kom svinebryst og nakkefilet i en gryde med ca. 2 liter vand, så det dækker kødet.
Bring det i kog. Skum suppen og tilsæt suppevisk, salt og peberkorn.

Kog svinebrystet ca. 1½ time, nakkefileten 2 timer under låg ved svag varme.

Kog medisterpølsen med de sidste 15 minutter.
Tag kødet op.

Si suppen og kom den i en gryde.

Skær grøntsagerne i mindre stykker, løgene må gerne være hele og kog dem i lidt af den siede suppe.

Kom ærtepureen i resten af suppen, tilsæt grøntsagerne med suppen de er kogt i - til konsistensen er passende.

Varm det igennem og smag til med salt, peber og timian.

Skær kødet i tynde skiver og pølsen i 4-5 cm stykker.

Server med hjemmelavet rugbrød og rødbeder.

Gule ærter

  --------
Borbye.com - opskrifter på nettet