Gulerodsboller

Ingredienser

50 gr. Gær
3 dl. Mælk
2 dl. A-38
6 spsk. Olie
2 tsk. Salt
2 tsk. sukker
2 Gulerødder
120 gr. Grahamsmel
700 gr. Mel
1 Æg til pensling

Fremgangsmåde

Lun mælken og opløs gæren heri.
Tilsæt A-38 og olie.
Rør salt, sukker og grahamsmel i.
Riv guleroden fint, der skal være ca. 2 dl. Bland den i dejen sammen med 2/3 af melet. Rør dejen godt sammen.
Tilsæt det resterende mel lidt ad gangen og ælt dejen glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time. Ælt atter dejen igennem.
Del dejen i 24 stykker og form dem til små aflange boller.
Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve tildækket i 20 min.
Sæt ovnen på 225 grader.
Rids bollerne med en skarp kniv.
Pisk ægget sammen og pensl bollerne med det.
Bag bollerne i 15 min. eller til de er gyldne og gennembagte.
Lad dem svale af på en bagerist.
Drys evt. bollerne med grahamsmel, sesamfrø eller lys birkes efter du har penslet dem med ægget.

Gulerodsboller

  Borbye.com - opskrifter på nettet