Hamburgerryg (kogt) glasseret

Ingredienser 4-6 personer

ca. 1 kg kogt hamburgerryg
3 spsk. flormelis
2 tsk. sennepspulver
rasp
ca. 20 kryddernelliker
ca. 75 g smør/margarine

 Fremgangsmåde:
Den kogte hamburgerryg dækkes med en blanding af det sigtede flormelis og sennepspulver.
Fint sigtet rasp drysses på.
Hist og her stikkes kryddernelliker ned i rasplaget, og små klumper af smør/margarine fordeles ovenpå.

Hamburgerryggen stilles på den smurte ovnrist i bradepanden og glaseres i ovn ved 250 grader i ca. 10 min.
Kan serveres med samme tilbehør som kogt hamburgerryg.

Hamburgerryg glasseret

  --------
Borbye.com - opskrifter på nettet