Høns i asparges

Ingredienser 4 personer (ikke egnet som hovedret)

1 lille kylling på ca. 1 kg
1 dl letmælk
3 spsk. mel
1 bdt. grønne asparges (500 g) eller 2 dåser/glas asparges salt, peber

 Fremgangsmåde

Læg kyllingen i en gryde, dæk den med vand og bring den i kog.

Tilsæt 1 tsk. salt og lad kyllingen koge i ca. tre kvarter.

Tag den herefter op af suppen og lad den køle af.

Pil kødet af benene på den afkølede kylling, smid skindet ud og del eller skær kødet i mindre stykker.

Kog suppen ind, til der er ca. 7 dl tilbage.

Ryst mælken sammen med melet og hæld jævningen i suppen under omrøring.

Lad herefter saucen småkoge i 5 min og rør jævnligt i den.

Skær bunden af aspargesene, skyl dem og kog dem i 1 dl vand i en gryde med ½ tsk. salt i 4-5 min.

Lad dem køle af under koldt vand og skær dem i stykker på ca. 4 cm.

Hvis du bruger asparges fra dåse eller glas hældes de i en sigte.

Kom nu asparges og kyllingekødet i saucen, giv det hele et opkog og smag til med salt og peber.

 Server i lune tarteletter. Pynt med persille.

NB.

Hvis du ikke har tarteletter, så brug:  Kogte ris eller kogte kartofler og godt groft brød. Det kan også serveres på en skive franskbrød.

Hønsekødssuppe


Borbye.com - opskrifter på nettet