Hønsekødssuppe

Ingredienser 6 personer

1 høne
evt. 1 kalveskank
1-1½ spsk salt
ca. 2  l vand
2-3 gulerødder
1/4 selleri
1 persillerod
1 porre
1 suppevisk

 Fremgangsmåde:
Hønen gøres i stand og skylles omhyggeligt. Frosne høns behøver ikke at skylles.
Hønen sættes over med så meget vand, at den er dækket, og skummes omhyggeligt, når den koger.
En kalveskank kan koges med for at give suppen mere smag.
Saltet tilsættes, og når suppen er færdigskummet, tilsættes de istandgjorte urter og suppevisken.
Urterne og visken tages op, når de er møre. Når hønen er mør, tages den op, suppen sies og fedtet skummes af.
Kogetiden er ca. 2 - 4 timer, afhængig af hønens størrelse og alder.

Foruden de udskårne grønsager kan suppen serveres med mel og/eller kødboller

Hønsekødssuppe

--------
Borbye.com - opskrifter på nettet