Hvidvinsdampede muslinger med pasta og pestosauce

 Ingredienser 4 personer

2 kg friske blåmuslinger
6 store skalotteløg
4 dl hvidvin
frisk pasta
limebåde
4 dl muslingefond
1 1/2 dl piskefløde
majsstivelse

Pestosauce ingredienser:
2 potter basilikum (brug lidt som grønt pynt)
5 kviste persille
5 spsk. pinjekerner
4 spsk. reven parmesanost
3 fed knust hvidløg
3/4 dl olivenolie
salt
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skyl og skrub muslingerne godt.
Åbne muslinger kasseres.
Kog hvidvin op med hakkede skalotteløg, kom muslingerne i gryden og damp dem under låg i ca. 4 min.
Ryst gryden undervejs.
Muslingerne dryppes af i en sigte og fonden gemmes til saucen.
Uåbnede muslinger kasseres.
Tag muslingerne ud af skallen, men gem nogle i skal til at pynte med.
Si fonden igennem et klæde.

Pestosauce:
Basilikum, persille, pinjekerner, reven parmesanost, knust hvidløg og olivenolie blendes sammen.

Kom muslingefonden, piskefløden og pestoen i en gryde, kog det op og jævn med lidt maizenamel udrørt i koldt vand.
Smag til med salt og peber.

Kog pastaen og kom den i et serveringsfad eller på tallerkener, fordel saucen over og pynt med muslinger, limebåde og frisk basilikum.

Serveres med et godt hjemmebagt brød til.

Hvidvinsdampede muslinger med pasta og pestosauce

  Borbye.com - opskrifter på nettet