Julestollen

 Ingredienser

50 g korender
75 g rosiner
50 g hakket sukat
50 g hakket pomeransskal
3 spsk. rom
 
500 g fint hvedemel
175 g smør
50 g gær
2 dl mælk
2 æg
½ tsk salt
50 g lys rørsukker
1 tsk kardemomme
½ tsk kanel
revet skal af en økocitron
75 g smuttede, hakkede mandler
125 g marcipan

Et sammenpisket æg og lidt smeltet smør til pensling
flormelis – drysses på ved servering

Fremgangsmåde

Bland korender, rosiner, sukat og pomeransskal med rom.
Dæk det til og lad det trække en times tid.
 
Rør gæren ud i den lunkne mælk.
Sigt melet, tilsæt smørret og bland det til en smuldret konsistens. 
Hæld mælken heri og tilsæt æg, salt, rørsukker, kardemomme, kanel og citronskal.
Ælt dejen grundigt til den er blød og smidig og tilsæt så de hakkede mandler og de tørrede frugter med rom.
Ælt igen - tilsæt evt. lidt mere mel, hvis det er nødvendigt.
Form dejen til en kugle, som hæver i et oliesmurt fad til dobbelt størrelse.
Det tager 2-3 timer.

Slå dejen ned, og form den med kagerulle til en oval.
Tril marcipanen til en pølse næsten lige så lang som ovalen.
Læg marcipanfyldet i midten af dejen, og fold siderne sammen om fyldet, så den øverste fold kun når halvt ned på siden.
Form derefter brødet som en halvmåne.
Lad det efterhæve på en bageplade til dobbelt størrelse.
Pensel med et sammenpisket æg og bag det ca. 30 min. i en ovn forvarmet til 200 grader.
Afkøl den færdige stollen på en bagerist og pensel den med smeltet smør.
Ved servering: drys med flormelis.
Skær din julestollen i skiver og spis den med eller uden smør!

 

Julestollen

  Borbye.com - opskrifter på nettet