Kalvegullash

 Ingredienser 4 personer

600 gram kalvekød (tykkam uden ben)
2 spsk smør
1 bundt suppeurter
skallen af 1/2 citron
saften af 1 citron
2 knsp friskkværnet hvid peber
1 knsp cayennepeber
50 gram fuldkornshvedemel
2 dl piskefløde
1 tsk havsalt
2 spsk hakket persille

Fremgangsmåde:

Kødet duppes tørt og skæres i 3 cm store firkanter.
Smøret brunes i en stegegryde, kødet brunes godt over det hele for kraftig varme, og gryden tages af blusset.
Suppeurterne istandgøres, skylles og skæres i småstykker.
Citronskallen skæres i strimler.
Grøntsagerne kommes i gryden, ned til kødet, sammen med 4 dl vand, citronskal, citronsaft, peber og cayennepeber.
Det hele bringes nu langsomt i kog og koger for lavt blus under låg i ca. 1 time.
Fuldkornsmelet røres i fløden med peber og salt og vendes i gryden.
Gullashen koger videre i 5 minutter.
Derefter tages det af varmen og citronskallen fjernes og den færdige ret drysses med persille lige inden serveringen.

Serveres med kartoffelmos og grøn salat.

Kalvegullash

  Borbye.com - opskrifter på nettet