Kalvelever i spidskål

 Ingredienser 4 personer

500 g kalvelever
1 spidskål (400-500 g)
olie
2 finthakkede fed hvidløg
½-1 finthakket rød chili
2 spsk. mild karry
5 dl hønsebouillon
salt, peber
1 dl klippet dild.

Fremgangsmåde:

Del spidskål i kvarter. Fjern evt. noget af den grove stok. Skær kålen i fine strimler. Fjern evt. hinder på lever. Skær lever i strimler. Varm en gryde op. Tilsæt 2 spsk. olie og krydderier. Rist leveren heri under omrøring.

Tag den op, når den er ristet godt på alle sider. Tilsæt lidt mere olie. Vend kålen i gryden og hæld bouillon på. Lad det småkoge i 3 min. Kom ristet lever i og varm, til den er mør, ca. et par min. Smag til med salt og peber. Strø dild over. 

Server med ris

Kalvelever med spidskål

  Borbye.com - opskrifter på nettet