Kalvemørbrad.

Ingredienser 4 personer

1 kalvemørbrad, 800 g
4 dl kalvefond
4 dl piskefløde
1 bdt bredbladet persille
200 g frisk spinat (ell. dybfrost)
1/2 kg grønne bønner
saft fra 1/2 citron
Friske merianblade
2 spsk rapsolie til stegning
2 spsk smør til stegning
salt og friskkværnet peber
1 kg nye kartofler  

Fremgangsmåde

Varm olie og smør på en pande og brun mørbraden på alle sider.

Krydres med salt og peber.

Læg mørbraden i et ildfast fad og sæt den ind i en forvarmet ovn ved 180°C i ca. 35 minutter.

Tag mørbraden ud af ovnen, når tiden er gået, og lad den hvile med sølvpapir over i 15 minutter, før den skæres.

Kom kalvefond i en gryde og kog den forsigtigt sammen med piskefløden, til den bliver cremet.

Skyl persillen og spinaten og pluk spinatbladene af.

Blend saucen med persille og spinatblade til en tæt, grøn sauce. Kom saucen tilbage i gryden.

Smag til med salt og peber og varm den op igen.

Skær spidserne af de grønne bønner og kom dem i kogende vand med en lille smule salt i 3-4 minutter.

Dryp af for vand

Varm olie på en pande og rist bønnerne et par minutter.

Krydres med salt, peber og citronsaft. De plukkede merianblade vendes ned i lige før bønnerne er færdige
----
Server med de nye kartofler og bønner med grøn sovs til kødet.

 kalvemorbrad

 

  Borbye.com - opskrifter på nettet