Kalvenyre i cognacsfløde

 Ingredienser 4 personer

600 gram kalvenyre
1 spsk mel
1/2 tsk salt
1 mellemstort løg
2 spsk smør
1 1/2 varm bouillon
1 dl creme fraiche 38%
1 æggeblomme
2 knsp emmentalerost
1 knsp friskkværnet hvid peber
2 spsk cognac
1 tsk friskhakket persille

Fremgangsmåde:

Kalvenyrerne flækkes på den lange led og alle hinder og hårde rør indvendig fjernes.
Nyrerne udvandes 40 minutter i koldt vand og vandet skiftes 3 gange i løbet af udvandingstiden.
Nyrerne tørres grundigt og skæres i 1 cm tykke skiver.
Melet blandes med lidt salt og nyreskiverne vendes i blandingen.
Løg pilles og hakkes groft.
Smøret smeltes på en pande, det hakkede løg svitses gennemsigtigt, nyreskiverne kommes ved og steges 4 minutter ved jævn varme og vendes regelmæssigt.
Bouillonen hældes ved og bringes i kog, og panden tages af blusset.
Creme fraiche, æggeblomme og reven ost piskes sammen og vendes i saucen, som smages til med salt, peber og cognac.
Retten drysses med hakket persille og serveres straks.

Hertil serveres kartoffelmos eller pommes frites.

Kalvenyre i cognacsfløde

  Borbye.com - opskrifter på nettet