Kyllingeleverpaté

Ingredienser (10 personer)

300 g frossen kyllingelever, optøet
150 g smør
1 løg
1 fed hvidløg
Salt og peber
3 spsk cognac eller halvtør sherry
1-2 kviste timian eller ½ tsk tørret timian


Tilbehør:
12 skiver groft sandwichbrød, ca. 600 g 
36 cornichoner, ca. 120 g
48 oliven, ca. 120 g
1 hovedsalat

Fremgangsmåde

Fjern evt. årestammer fra kyllingeleverne og dup dem tørre med køkkenrulle.

Lad 15 g smør blive gyldent på en pande. Kom hakket løg og hvidløg på panden og svits det. Skru ned for varmen og kom leverne på panden – de må ikke danne skorpe. Steg til leverne er gennemstegte.

Kom lever og løg i en blender eller en food processor sammen med salt og peber. Kog panden af med cognac eller sherry og hæld det ned til leverne. Køl det lidt af. Kom resten af smørret og 1 tsk timianblade i blenderen. Blend til en blød mousse. Smag til med salt og peber.

Kom pateen i en skål eller form. Dæk pateen til og sæt den i køleskabet.

Rist brødet.

Kyllingeleverpaté

  Borbye.com - opskrifter på nettet