Nøddekurve

 Ingredienser

75 g hasselnødder
75 g smør
75 g glukosesirup
75 g sukker
½ dl hvedemel

1-1½ l flødeis eller sorbet, evt. flere slags evt. mynte eller citronmelisse.
hindbærsauce

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175° (varmluft 160°).
Hak nødderne groft, evt. i foodprocessor.

Ælt nødder og de øvrige ingredienser godt sammen til en dej.

Rul dejen ud til en pølse, og skær den i 6 ens stykker.

Bag dejstykkerne i ovnen ét ad gangen.
Læg et stykke dej midt på en bageplade beklædt med bagepapir.
Dejen flyder meget ud.
Bag hvert stykke dej i 10 minutter, til det er ensartet gyldenbrunt, også på midten.

Sæt et glas, en høj kop eller en lille skål klar med bunden opad.
Tag pladen med den bagte nøddedej ud af ovnen, og træk bagepapiret af pladen, så dejen køler hurtigere af.
Tag med en palet forsigtigt dejen af papiret, og læg det hen over glasset – dejen vil nu af sig selv forme sig omkring glasset.
Lad nøddekurven køle af på glasset, og tag den først af, når den er hård og sprød.
nretning: Tag isen ud af fryseren, og lad den stå på køkkenbordet i 5-10 minutter, til den er så blød, at den kan kugles op.
Stil nøddekurvene på hver deres tallerken, og læg 3 kugler is i hver kurv.
Hæld lidt hindbærsauce rundt om kurvene,
og server resten i en lille skål.
Pynt evt. med mynteblade eller citronmelisse.

Nøddekurve

  Borbye.com - opskrifter på nettet