Oksegryde fra Ølstykke

Ingredienser

1 kg mørt oksekød, ikke for magert eller f.eks mørbrad
50 g smør
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl stærk kaffe fx 2 tsk pulverkaffe opløst i 2 dl vand
4 dl piskefløde
2 dl tomatpuré
½ dl snaps

Kartoffelmos ingredienser
2,5 kg skrællede bagekartofler
2 dl. sødmælk (eller efter smag)
100 g. smør (eller efter smag)
salt, peber og muskat

Pynt
persillekviste

Fremgangsmåde

Skær kødet i tændstiklange strimler, ca. 1 cm tykke.
Lad smørret blive gyldent i stegegryden.
Del kødet i to portioner og svits hver portion for sig i smørret.
Læg alt kødet tilbage i gryden og tilsæt de øvrige ingredienser.
Lad retten koge under låg ved svag varme ca. 1 time.
Smag til med friskkværnet peber og salt.

Fremgangsmåde kartoffelmos:
Kog kartoflerne møre.
Hæld vandet fra og mos kartoflerne.
Tilsæt mælk og derefter smørret i tern lidt efter lidt - smag til med salt, peber og muskat.
PS. Kartofler må ikke koges med salt...
da de så ikke bliver møre.

Oksegryde fra Ølstykke

  Borbye.com - opskrifter på nettet