Oksemørbrad med svampepuré

 Ingredienser

300 gram østershatte
3 spsk olie
2 skalotteløg
1 spsk smør
4 skiver oksemørbrad a 150 g
1 tsk salt
1 tsk friskkværnet hvid peber
3 spsk creme fraiche 38 %
1 spsk Worcestershiresauce
1 tsk reven citronskal
1 spsk citronsaft
3 fårårsløg

Fremgangsmåde:

Svampene rengøres og skæres i strimler som brunes let i 1 spsk olie og derefter dampes 15 minutter i den væde der trækker ud.
Skalotteløgene pilles, hakkes fint og blandes med svampene.
Blandingen pureres i en mixer.
Resten af olien varmes sammen med smøret.
Bøfferne duppes tørre og steges 2-3 minutter på hver side under stærk varme.
De tages af panden og krydres med salt og peber.
De pakkes i sølvfolie og trækker 15 minutter.
Svampepureen kommes på panden, creme fraichen røres i, og blandingen koges sagte i 5 minutter, hvorefter der smages til med salt, peber, Worcestershiresauce, citronskal og citronsaft.
Forårsløgene renses, skylles og skæres i tynde ringe der vendes i pureen.
Bøfferne kommes i pureen med den kødsaft som er trukket ud og alt varmes hurtigt og anrettes.

Server evt. med kartoffelkroketter

Oksemørbrad med svampepuré

  Borbye.com - opskrifter på nettet