Pirog

Ingredienser

210 gram hvedemel
1 tsk salt
150 gram smør
½ æg
½ dl vand

Fyld:

1 peberfrugt
1 løg
2 spsk smør
200 gram stegt kylling/kalkunkød
½ tsk salt
1 tsk paprika

Champignonstuvning:
125 gram champignon
1 dl piskefløde

Pensling:
½ æg

Fremgangsmåde

Bland hurtigt ingredienserne sammen til en dej og lad den hvile i køleskabet i 1 time.

Forvarm ovnen til 225 grader.

Pil og hak løget fint.

Skyl, rens og skær peberfrugten i terninger.

Svits løg og peberfrugt i smørret uden at det tager farve. Lad det køle lidt af.

Rens champignon, skær i skiver og svits dem i lidt smør.Tilsæt fløden og lad det koge i gennem.

Skær kylling/kalkun i tern og bland dem med løg, peberfrugt og champignon. Det smages til med paprika og salt.

Rul dejen ud til en rund kage ( 25 cm i diameter)

Bred fyldet ud på halvdelen af dejen, men undlad at komme helt ud til kanten. Fold den anden halvdel af dejen over og pres kanterne godt sammen.

Læg dejen over på en bageplade beklædt med bagepapir, lav nogle snit og pensl med ½ sammenpisket æg.

Piroggen bages midt i ovnen ved 225 grader i ca 20 minutter.

Pirog med kylling eller kalkun

  Borbye.com - opskrifter på nettet