Pølser hjemmelavet

Ingredienser

1 kg. Svinebov, uden svær og ben.
(Der skal være ca. 20 % fedt i den færdige blanding så den ikke bliver for tør.)
2 meter svinetarm
(købes hos den lokale slagter)
3 fed hvidløg
Skallen af en økologisk citron
En lille skive ingefær
2 friske chili
Koriander, lille kvist

Fremgangsmåde

Brug evt. en Kitchen Aid køkken maskine med pølsestopper.

Læg tarmen i vand og rens godt. Den kan være meget salt hvis den ikke lægges i blød før brug.
Skær boven i skiver så den kan komme gennem maskinen.

Start med at hakke kødet.
Bland derefter resten i.
Lav evt. en frikadelle for at teste smagen...

Du bruger et pølsehorn som sættes på din maskine. På pølsehornet sættes tarmen.
Vent med at binde knude til du er færdig, ellers kommer der nemt luft i. Til sidst kan du sno pølsen så der kommer pølser i rette størrelser. Ellers kommer det til at ligne en medisterpølse.

Du kan vælge at koge pølserne for at undgå bakterier men jeg foretrækker at gennemstege i stedet når de skal bruges.

Hjemmelavede pølser

  Borbye.com - opskrifter på nettet