Rodfrugter i ovn 

Ingredienser

1½ kg kartofler og evt. Sød kartoffel
Små runde rødbeder
Pastinak
Persillerod
2 spsk. koldpresset olivenolie
krydderier efter behag: f.eks. rosmarin, dild, oregano, eller barbecue.

Fremgangsmåde
Skræl rodfrugterne og skær dem i både.
Rødbeder skæres i mindre stykker og sød kartoffel skæres i større, end de øvrige rodfrugter.
Lægges i et stort ildfast fad og hældes over med olie. Krydderierne strøs over og det hele blandes godt.

Strø salt over efter behag.

 Bages i ovnen v. 210 g i ca. 45 min., til de ser sprøde ud.

Rodfrugter i ovn

Vidste du det ?

Når du glaserer, skærer du grøntsagerne ud i nogenlunde ens størrelser. Kog dem i meget lidt vand (ca. 2-3 mm på bunden af en gryde eller pande) og et par dråber lækker olie (fx oliven eller raps).

Kog vandet og olien så meget ind, at der ligger en fin tynd og koncentreret smagfuld ”sauce” rundt om grøntsagerne. Mærk om de møre, og er de ikke det, tilsætter du et par mm vand mere i bunden af gryden og koger ind, til de har den helt rette konsistens. Når grøntsagerne er møre, er det overskydende vand borte, og den gode smag er samlet i og umiddelbart rundt om grøntsagerne.

Ellers ville smagen have ligget i alt kogevandet.

Det er ikke spor svært at glasere, når du har prøvet det et par gange, og det er en metode, der passer helt perfekt til de små spæde og lækre rodfrugter, du kan få som f.eks. gulerod, persillerod, pastinak og selleri, men du kan også bruge blomkål og mange andre grøntsager.

 

  Borbye.com - opskrifter på nettet