Rullesteg 

Ingredienser

1 rullesteg af bov, ca. 1 kg
salt og peber
kødsnor
2 madæbler
125 g svesker uden sten
25 g smør
saucejævner
kulør

Fremgangsmåde

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Krydder med salt og peber.

Skræl æblerne og skær dem i både eller store tern.

Læg svesker og æbler på kødet og rul det stramt sammen.

Snør stegen med kødsnor.

Gnid stegen med salt og peber.

Lad smørret blive gyldent i en gryde ved god varme.

Brun kødet på alle sider ca. 4 minutter i alt og tilsæt 1-2 dl vand.

Skru ned til svag varme og lad rullestegen stege under låg i ca. 30 minutter.

Vend og steg endnu ca. 30 minutter, til kødet er mørt og gennemstegt.

Jævn skyen.

Smag den til og tilsæt kulør.

Serveres med nye kartofler.

Rullesteg

  Borbye.com - opskrifter på nettet