Entrecote med bagekartofler, Romesco salsa, bagte hvidløg og tilbehør.

Ingredienser entrecote

4 steaks à 180 - 200 g
(skåret af entrecotestykket fra højreb)

 Ingredienser tilbehør og kartofler

6 bagekartofler

8 skiver chorizo(pølse) (½ cm tykke)

8 skiver aubergine (½ cm tykke)

8 skiver squash (½ cm tykke)

8 forårsløg

2 spsk olie

1 godt brød

 ingredienser Bagte hvidløg

4 hele hvidløg

4 stk. stanniol til indpakning

salt og peber

 Ingredienser Romesco salsa

2 røde peberfrugter

1 spsk paprika

1 fed hvidløg

80 g mandler uden skind

4 spsk olivenolie

 Fremgangsmåde
 Romesco salsa

Salsaen bliver kraftigere og bedre af at stå, så lav den gerne dagen før. den kan sagtens holde sig i et køleskab i op til 3 dage.

Begynd med de 2 peberfrugter. De halveres, og kernerne fjernes. Læg dem på en bageplade med skindsiden opad og kom dem i en 250 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Tag dem ud af ovnen og kom dem i en plasticbøtte med løg og lad dem afkøle der - så bliver skindet lettere at fjerne.

Fjern nu skindet og hak frugtkødet fint. Mandlerne - uden skind - ristes i ovnen ved 150 grader i 8-10 minutter. De hakkes fint og blandes med peberfrugtkødet i en passende skål.

 Pil hvidløgsfeddet og hak det fint. Bland det i en lille skål med paprika og olie. Kom det hele over i skålen til peberfrugt og mandler - rør godt rundt, så alt blandes, og smag til med salt.

 Dæk skålen til og sæt den i køleskabet til næste dag - eller i det mindste et par timer.

---

Bagte hvidløg

De hele hvidløg krydres med lidt salt og peber og pakkes ind i stanniol hver for sig. Bages på den varme grillrist i ca. 35 minutter, til de er møre. Husk at vende dem ofte.

---

tilbehør og kartofler

De 6 bagekartofler skrubbes rene og halveres på langs. Pensl dem med lidt olie og kom dem på grillen i ca. 30 minutter til de er møre - vend dem af og til.

Skiverne af chorizo, aubergine, squash og de hele forårsløg pensles også med lidt olie og grilles, til de er gyldne.

---

Entrecote

Når alt andet er færdigt, kommes de 4 steaks på panden / grillen og får 3 - 4 minutter på hver side.

---

En god regel er altid, at når der pibler lidt rød kødsaft op, er steaken medium. Når kødsaften er klar, er steaken gennemstegt.

entrecote2

  --------
Borbye.com - opskrifter på nettet