Oversigt

Startside

Tagetes, appelsin

Tagetes tenuifolia
50 cm. Et væld af små gulorange tagetesblomster.
Dyrkning: Sol.
Krydderi: Sauce, desserter, salat.
Naboplante: Modvirker formodentlig nematoder, ligesom andre tagetes.
Diverse: Køn blomsterrig. Hele planten afgiver en dejlig appelsinagtig duft.
1-årig.

Tagetes er en kurvblomst af astersfamilien, og der er ca. 60 forskellige arter, som kan blive 15 til 75 cm høje, afhængig af art og voksested. Men den er ikke kun en smuk sommerblomst, den er også en god insektplante.

 Tagetes, lakrids

(Mexicansk estragon)
Tagetes lucida
1 m. Et væld af små gule tagetesblomster. Bladene smager af lakrids/fransk estragon..
Dyrkning: Sol. Frostfrit om vinteren, eller dyrkes som 1-årig.
Krydderi: Bruges som fransk estragon. de lakridssmagende blade bruges til te og kødretter m.m.

Medicinsk: Mod diarre, dårlig fordøjelse, kolik, kvalme og feber. Nerveberoligende og stimulerende. Skulle virke narkotisk i større doser.
Naboplante: Modvirker formodentlig nematoder, ligesom andre tagetes.
Diverse: Flerårig hvis den dyrkes frostfrit.

I tropiske lande er Tagetes lucida kendt som en erstatning for den franske esdragon, der ikke trives, hvor jorden er for tør og mager. I Mexico hedder den anisillo og hierba anis. Den kaldes også lakridstagetes, da den dufter stærkt lakridsagtigt. Planten kan blive ca. 80 cm høj og får glinsende aflange og frynsede blade. Den bliver træagtig ved grunden og får i sommerens løb stande af gyldengule små blomster der er 1 cm i diameter. Den blev oprindelig brugt i Aztekernes chokoladeopskrifter og bruges den dag i dag i religiøse ceremonier, hvor den afbrændes som røgelse. Tagetes lucida forkultiveres og kan gro på friland eller i drivhus, hvor den kan nå at sætte modne frø. Hvis den tages ind før første nattefrost, kan den overvintre inde i havestuen, hvor der kan klippes af de lakridssmagende blade til te og kødretter m.m.

 Tagetes, appelsin

 ------------------------------
Borbye.com - opskrifter på nettet