Tomatsalsa

Ingredienser

4 tomater
2-3 forårsløg
1-2 løg
3 fed hvidløg
1-2 tsk. chilipasta
1 saft af lime
1 tsk. salt
1 spsk. vineddike
1 bundt koriander el.
persille

 Fremgangsmåde:

Det næste kan undlades hvis man vil beholde skindet på tomaterne.
Rids med en kniv et kryds i hver ende af
tomaterne.
Sænk dem ned i en gryde med kogende vand i 10 -20 sek.
Tag tomaterne op, og kom dem over i iskoldt vand.
Nu kan skindet flåes af med en kniv.

Skær tomaterne i halve og befri dem for kerner.
Skær dem herefter i små tern. Snit forårsløgene i tynde skiver, og hak løget fint. Pres hvidløget, og rør det sammen med
chilipasta, limesaft, salt og eddike.
Tilsæt fintskåret tomat, løg og forårsløg, og til sidst hakket persille eller koriander.

Lad salsaen trække 20-30 min.

Tomatsalsa med fintskåret tomat, forårsløg og løg

  Borbye.com - opskrifter på nettet