Vanillekranse
 Ingredienser

80 g mandler
250 g hvedemel
125 g flormelis
1/2 tsk bagepulver
1 vanillestang
250 g blødt smør
1 æg

Fremgangsmåde:

Mandlerne smuttes.De kommes i kogende vand 30 sek. og derefter 10 sek i iskoldt vand, hvorefter skindet kan smuttes af.
Mandlerne aftørres og hakkes til groft mel.
Mel, bagepulver og flormelis sigtes i en stor skål og mandelmelet blandes i.
Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud og blandes godt i melet.
Det lune, bløde smør røres i til en sammenhængende masse.
Rør evt. et sammenpisket æg i, hvis dejen ikke kan holde sammen.
Sæt dejen på køl 1/2 time før brug. Så er dem nemmere at arbejde med.
Kør gennem kødhakkeren med en stjerneplade eller rul dejen i pølser og form til små kranse hvis du ikke har en kødhakker.
Spiralen skæres i stykker på 8-10 cm, der samles i ringe på bagepapir på en bageplade
Fylder ca. 3 bageplader i alt.
Bages ved 180º varmluft i ca. 8 minutter til de er lysebrune i kanten.
Afkøles helt på en rist.

vanillekrans med mandler, vanille og alt det du husker fra din mor

  Borbye.com - opskrifter på nettet