Oversigt

Startside

Vanilliegræs

Anthoxanthum odoratum
Vellugtende Gulaks finder du på fugtige enge, overdrev og i krat. Den er 15-45 cm høj og når den bliver moden får den en 'dusk', der er let at genkende.

Oprindelig var den vildtvoksende i Europa og i de tempererede dele af Asien og Nordafrika. Findes nu også i Nordamerika og et godt stykke op i Skandinaven.

Angående smag og duft er den på linie med skovmærke (Galium Odoratum), begge planter indeholder duftstoffet cumarin (kumaringlykosid) og kiselsyre.

Dyrkning: Sol.
Medicinsk: Som lægeplante er den virksom mod forkølelse, høfeber, snue, nervøs udmattelse, søvnløshed og frostknuder.

Den er aromatisk, cirkulationsstimulerende, smertestillende, krampeløsende og antikoagulerende.


Diverse: Snaps, the, duftplante, røgelse.
Staude.

Slægtsnavnet Anthoxanthum kommer fra det græske anthos, som betyder blomster, og xanthos som betyder gul. Navnet kan derfor ikke uventet oversættes med 'gule blomster' og der tænkes her på de to gule støvbærere. Andre græsarter har normalt tre støvbærere som sædvanligvis er purpurfarvede. Odoratum betyder duftende og henviser til den kraftige duft af hø, der mærkes når urten er tørret.

Som så mange andre græsarter indeholder gulaks kumaringlykosider, stoffer som frigøres ved tørring og som giver den specielle duft af nyslået hø. Buketter af tørret gulaks blev tidligere lagt i klædeskabene for at give god duft til tøjet. De aromatiske blade har vært brugt til kurvefletning og kan også anvendes i potpourri-krukker. Te kan laves af friske eller tørrede blade. Den får en sød og behagelig duft, og kan drikkes ved snue og forkølelse. Nogen forsigtighed må imidlertid udvises på grund af indholdet af cumariner.

Hele planten virker krampeløsende, smertestillende og antikoagulerende. Den angives at kunne bruges udvortes til behandling af rheumatiske smerter, frostknuder, nervøs udmattelse og søvnløshed. Pollen fra gulaks kan genere de, der er allergiske overfor græspollen. Det siges imidlertid at næsedråber, lavet af en tinktur (alkoholudtræk) af græsset er en effektiv og umiddelbar kur mod høfeber.

Hvis det indhøstede græs lagres fugtigt, sådan at det begynder at gære, vil kumaringlykosiderne i gulaks nedbrydes til stoffet dikumarol, som er giftigt. Dette har vært anvendt i rottegift og fungerer på den måde at blodet hindres i at koagulere og gør at de mindste sår kan dræbe en rotte. På grund af sin antikoagulerende virkning bliver stoffet også anvendt i medicinen.

vanille 

 ------------------------------
Borbye.com - opskrifter på nettet