Vildtragout

Ingredienser

1 kg dyrekød fra bov
2 skiver røget bacon
50 g smør
3 løg
salt og peber
1/2 liter bouillon
2 1/2 dl fløde (13 %)
1/2 kg svampe f.eks. champignoner, østershatte, kantareller.

Fremgangsmåde

Skær kødet fra benet og skær det i terninger.
Pil løgene og skær dem i både.
Svits bacon i halvdelen af smørret, brun herefter kødterningerne og lad også eventuelle ben brune med.
Tilsæt løgene og lad dem stege med.
Krydr med salt og peber.
Hæld bouillon og fløde ved.
Lad kødet stege mørt 45 minutter.
Rens svampene og rist dem i resten af smørret.
Bland svampene i ragouten og smag den til.

Små kartofler eller kartoffelmos serveres til.

------------------------------

Vidste du det ?

Champignoner rengøres bedst i mel, som suger jord og snavs til sig.

For meget vand ødelægger svampene.


  Borbye.com - opskrifter på nettet