Vildtruller med glaseret rosenkål, kartoffelkage og rårørt tyttebær

Ingredienser

600 g vildtkød, f.eks. rådyr, i 3 mm tykke skiver
140 g bacon
salt, peber
smør eller margarine til stegning
2 gulerødder
2 rødløg
10 enebær, knuste
1 laurbærblad
5 sorte peberkorn
5 korn allehånde
1/2 tsk. tørret timian

Sauce
3 dl stegesky
2 dl madlavningsfløde
1 spsk. hvedemel
1-2 tsk. soja
1 knsp. salt
1/2 knsp. malet sort peber
2 spsk. mørk rørsukker

Glaseret rosenkål
300 g rosenkål
2 spsk. smør eller margarine
2 spsk. brun farin

Kartoffelkage
4-6 mellemstore kartofler
100 g reven ost
2 æg
2 spsk. madlavningsfløde
2 knsp. salt
1 knsp. sort peber
1 tsk. brun farin
2 knsp. tørret timian
smør eller margarine til formene

Rå rørte tyttebær
3 dl friske eller frosne tyttebær
3/4-1 dl rørsukker

Fremgangsmåde

Læg en baconskive på hver kødskive, rul den sammen, og hold den på plads med tandstikkere.

Steg rullerne i fedtstof i en stegegryde.
Krydres med salt og peber.
Tilsæt gulerødder og løg samt krydderier.
Hæld 3 dl vand over, og lad retten simre under låg i 45 minutter.
Tilsæt mere vand efter behov, så retten ikke koger ud.

Si stegeskyen.
Hæld 3 dl op i en kasserolle.
Tilsæt fløde, og kog retten i 5 minutter uden låg.
Rør kartoffelmel ud i lidt vand, og jævn saucen.
Tilsæt mørk rørsukker, salt, peber og soja, og lad retten simre i 5 minutter.

Glaseret rosenkål
Kog kålen i letsaltet vand, til den er næsten kogt.
Hæld vandet fra.
Steg kålen i fedtstof og brun farin.
Serveres med det samme.

Kartoffelkage
Sæt ovnen på 175°. Smør fire ildfaste portionsforme.

Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Bland æg og fløde.
Tilsæt salt, sukker og krydderier.
Tilsæt de revne kartofler og osten.

Fordel blandingen i formene.
Bages midt i ovnen i ca. 20 minutter.

Rårørte tyttebær
Bland tyttebær og sukker i en skål.
Mos tyttebærrene let med en gaffel.

Server den nybagte kartoffelkage, den nystegte rosenkål og de rårørte tyttebær til vildtrullerne.

Vildtruller med glasseret rosenkål

    Borbye.com - opskrifter på nettet