Wienerschnitzel

4 skiver kalvefileter eller inderlår
1 æg
1 dl rasp
fint salt og hvid peber
Smør (til stegning)
Citronskiver
Kapers
Ansjosfilet

Fremgangsmåde
Bank kalveschnitzlerne, så de bliver ensartet tynde (ca. 1 cm.).

Pisk æg sammen i en dyb tallerken og vend schnitzlerne heri.

Vend herefter wienerschnitzlerne i salt og peberblandet rasp og læg dem på et spækbræt 5 minutter så paneringen når at sætte sig.

Lad smøret bruse af på en pande, men læg højst to wienerschnitzler på ad gangen, ellers daler temperaturen for meget og resultatet forringes. Steg schnitzlerne 4 minutter på hver side ved jævn varm.
Er varmen for høj, er paneringen brun og sprød før indholdet er stegt.
Er varmen for lav, bliver paneringen klæg af at suge fedtstof, uden at kødet er stegt nok.

Lad schnitzlerne hvile et par minutter på et varme fad, læg herefter citronskiver på schnitzlerne.

Oven på citronskiven lægges ansjosfilet og kapers.

Wienerschnitzel paneret med en citron på toppen

Vidste du at ?

Ordet "Wienerschnitzel" kan spores til 1862, hvor østrigerne regerede Norditalien.

  Borbye.com - opskrifter på nettet